ET SKRIV FRA 2. NOVEMBER 2024

Denne tid. Den mærker jeg dybt. Et stille krav om, at skære ind til benet.

Finde ind til kernen. Fjerne hvert et slør fra mine øjne. 

Afsløre mig selv. Ærligt og kærligt. 

Denne tid. Intens. Vigtig. Rå.

Jeg kan ikke længere løbe om hjørner med mig selv. 

Jeg kan ikke længere nøjes og lade som om.

Jeg kan ikke længere dulme, og gemme mig.

Jeg må ærlig, se, mærke, føle, vide og forstå mine inderste længsler. 

Ikke være bange for at være utilstrækkelig. 

Ikke frygte fejl og mangler. 

Ikke forsøge at kontrollerer livet, ved at forcere og handle, når det i virkeligheden ikke føles rigtigt. 

Men turde gå ind i mørket og lede efter det som jeg længes  efter, og når jeg har fundet det, turde drømme det til virkelighed. 

En stor del af mit liv, har jeg lever efter at fokusere på det jeg ønsker og ikke det jeg frygtet - men dette var inden jeg oplevede livets mørke nætter, inden jeg egentligt havde oplevet frygt, angst, skuffelse og sorg.

Så det er okay at jeg lige må øve mig lidt igen, på at vælge lyset. Vælge at se i den retning jeg ønsker at gå.

Jeg var så vandt til at det at tro og have tillid var let.

Nu kræver det mere mod.

Heldigvis er jeg modig. Meget modig.

Og nu er jeg igen også bevidst omkring hvor modet skal sætte ind.

At turde gå med det jeg længes efter TRODS frygten for at mislykkedes, frygtet for at miste, frygten for at tabe ansigt, i kender det.. ikk?

At turde slippe “fornuften” og gå med hjertet! Og spørge mig selv “Er det kærligt?”

Er det kærligt? Er det ærligt? Er det sandt?

Hvad vil jeg med denne tekst? Hvad vil jeg generelt?

Jeg ønsker at åbne. Jeg ønsker at bevidstgøre det ubevidste.

Jeg ønsker at være til rådighed. Jeg ønsker at give mig selv og andre lov.

Jeg vil være mere modig.