top of page
ROSE_MARIAJERNOV-2828_edited.jpg

VELKOMMEN TIL IRIS

- et trygt og ærligt felt, hvor astrologien er levende og hvor spiritualitet, intuitiv vejledning og terapi mødes.

Jeg ser, og når mit øje åbnes - er alt lys.

Mit navn er Emilie Rose Milling. Jeg er esoterisk uddannet astrolog, intuitiv livsvejleder og formidler.

I mit virke arbejder jeg med det, som altid har været det vigtigste for mig: forbindelse.

Forbindelsen til sjælen, kroppen og bevidstheden — og til den dybe strøm af liv, der bevæger os.

Forbindelsen mellem det synlige og det usynlige.

Mellem det erfarede og det intuitive. Mellem den indre og den ydre verden.

Mellem mennesker, liv, tidligere inkarnationer og nye verdner.
 

Den esoteriske tilgang til astrologien har været — og er stadig — min vej ind i denne forbindelse.

Det var her, jeg endeligt mødte mig selv på et niveau, der føltes ægte, stille og tydeligt.

Her fandt jeg den indre ro, den forståelse og det sprog, jeg havde søgt i årevis.

For mig er astrologi levende — et væv af mønstre, oplevelser, kriser, muligheder, karmiske temaer og sjælelige intentioner.

Den spejler vores udvikling, vores rødder og vores retning.

Den minder os om, hvem vi er, og hvem vi er ved at blive.​

007A4893.jpg

"Horoskopet er vores dybeste spejl, som ikke blot reflekterer vores ydre, men hele vores indre liv." 

Når vi ser ind i horoskopet, spejler det os i alle livets lag – det bevidste så vel som det ubevidste. Det psykologiske så vel som det kropslige. Det mentale så vel som det åndelige. 

Horoskopet opgave er i sin essens enkel og dyb:

At hjælpe os med at se os selv i øjnene, med k-ærlighed og empati. 
At møde vores liv og vores historie med dybere forståelse og bevidsthed.
At udfolde, rumme og fremelske vores sande selv.

​Den tid vi lever i kalder på mennesker, der står stærkt i sig selv.

Aldrig før har der været så mange stemmer, forventninger og systemer der forsøger at definere hvem vi skal være.

Derfor har vi mere end nogensinde brug for et rum hvor vi kan vende tilbage til vores egen kerne.

Horoskopet er en dør ind til netop det rum.

bali 184.jpg

MIN TILGANG

Min tilgang til astrologi er LEVENDE.

Astrologien er ofte blevet brugt som et intellektuelt system – noget vi analyserer og forstår med hovedet, som så meget andet i den tid vi lever i. 

For mig er astrologien først virkelig brugbar, når den også bliver kropslig, følelsesmæssig, intuitiv og praktisk intergreret.

Det vigtigste spørgsmål er ikke kun:
Hvad betyder det i teorien?

Men:
Hvordan lever vi det i praksis?

Hvordan mærker vi det i kroppen?
Hvordan arbejder vi med det i vores relationer?

Hvordan kan vi bruge det i vores liv, vores udvikling, vores virke?
Hvordan forandrer det vores måde at leve på?

Astrologien er spejlet, kortet og sproget.

Og for at bringe denne bevidsthed ind i vores liv på en måde hvor vi kan LEVE det, kan den ikke stå alene som blot en interllektuel forståelse. Der er brug for konkrete værktøjer til at integrerer det i vores fysiske liv - værktøjer som bevægelse, meditation, skrivning, terapeutiske processer, mindset og samtale.

Her bliver astrologien ikke kun en forståelse – men noget vi kan manifestere i vores faktiske liv.

Mit virke er bygget på over 10 års fordybelse i det åndelige liv, det levende menneske og den esoteriske visdom.
Det er dybt forankret i egen livserfaring, intuition og et livslangt indre arbejde.

Jeg går kun så dybt med andre, som jeg har gået med mig selv — og jeg er her for dybden, for klarheden, for de indre og ydre gennembrud.

HVAD SIGER KLIENTERNE?

 

Når mennesker træder ind i rummet med mig, er det med et ønske om at forstå sig selv dybere, åbne nye døre og møde sig selv på et mere sjæleligt plan. Det, jeg oftest hører efter en session, er en følelse af ro, genkendelse og hjemkomst.

Klienterne beskriver, at de føler sig set helt ind i deres inderste væsen — også de lag, der kan være svære selv at sætte ord på. Mange fortæller, at brikker falder på plads, gamle mønstre bliver forståelige, og at de går derfra med større klarhed, mod og tillid til deres egen vej.

Flere oplever, at læsningen ikke bare spejler deres historie, men også åbner nye perspektiver, der inspirerer til forandring, kreativitet eller et dybere spirituelt arbejde. De beskriver sessionerne som præcise, kærlige, intuitive og transformerende — og ofte som en gave til dem selv, der bliver ved med at give længe efter.

Det vigtigste for mig er, at du føler dig tryg og mødt. At rummet mellem os bliver et sted, hvor du kan lytte til dig selv, spejles på sjæleplan og genkende din egen kraft.

Hvis du mærker et kald mod dybere forståelse, indre klarhed eller en ny slags støtte på din rejse, så er du hjerteligt velkommen.

ROSE_MARIAJERNOV-3816.JPG

• mærker en dyb ændring i mål, drømme og længsler.
• har en stærk sensitivitet eller intuition
• har svært ved at passe ind i de eksisterende rammer
• længes efter et mere frit og autentisk liv
• har været igennem store livsforandringer eller “død/genfødsel”-processer
• har udfordringer i relationer eller parforhold
• har haft erfaring med afhængighed eller selvmedicinering
• har svært ved at bede om hjælp og ofte klarer alting selv
• føler et stort ansvar for andre mennesker
• oplever ensomhed eller ikke at høre til
• bærer dybe følelser og indsigter der kan være svære at dele
• mærker en stærk indre viden eller forbindelse til energi og intuition

Hvis du kan genkende dig selv i noget af dette, er du ikke alene.
Og måske er du landet her, fordi din rejse kalder på et nyt perspektiv – og et dybere møde med dig selv.
ROSE_MARIAJERNOV-7460.JPG

SESSIONER & PRISER

Esoterisk Horoskoptydning

120 minutters dybdegående session

90 minutters session

Astrologisk Vejledning
90 minutters session

60 minutters session

Spirituel Vejledning og clairvoyance

90 minutters session

60 minutters session

Tarot læsning og intuitiv vejledning

​90 minutters session

60 minutters session

Livsvejledning - dybdegående kombi-session
3 timer - inkluderer horoskoptydning, clairvoyance og intuitiv livsvejledning.

Horoskoptydning og Astrologisk Vejledning for par.
120 minutters session

Levende Astrologi forløb med Spirituel Vejledning
5 x 90 minutters session

10 x 90 minutters session

1750 kr.

1500 kr.

1500 kr.

1200 kr.

1200 kr.

1000 kr.

1000 kr.​

850 kr.

2500 kr.

2100 kr.

5000 kr.

10.000 kr.

Alle 1:1 sessioner er online med mindre andet aftales. 
Alt kontakt er på mail - erm@irisintuitiv.dk. Betaling er via bank overførsel til Danske Bank
Jeg tilbyder nedsatte priser og ratebetaling til studerende og sygemeldte.

Har du spørgsmål til sessioner og forløb - så er du altid velkommen til at skrive til mig på erm@irisintuitiv.dk - her kan du også booke DIN session eller en uforpligtende samtale. 

Iris logo
IRIS

Iris er gudinden, der bærer regnbuen — broen mellem himmel og jord, mellem det guddommelige og det menneskelige. Hun bevæger sig frit mellem verdener, et væsen af lys, farve og bevægelse, der bringer klarhed derhen, hvor der før var tåge.

Hun er budbringeren, der oversætter det subtile til det sanselige, det usynlige til det forståelige. I hendes hænder bliver intuition til vejledning, og sjælens hvisken får form, sprog og retning.

Iris repræsenterer forbindelsen, der går gennem alle ting:
mellem hjerte og bevidsthed, mellem krop og ånd, mellem det vi længes efter, og det vi allerede er.

Hun er symbolet på overgangene — de hellige øjeblikke, hvor vi bevæger os fra én tilstand til en anden. Hun minder os om, at vores liv ikke er en lige linje, men et spektrum af farver, følelser og visdom, der folder sig ud, hver gang vi tør lytte dybere.

Når Iris træder frem, åbner hun et rum, hvor vi kan møde os selv med mildhed og nysgerrighed. Et rum, hvor sandhed ikke er hård, men en blid farve, der inviterer os hjem.

Hun bærer os gennem livets skift med elegance og lethed og minder os om, at den mest kraftfulde transformation sker, når vi tør være i kontakt — med vores sjæl, vores natur, vores indre visdom.

I Iris' energi finder vi modet til at spørge, styrken til at føle og roen til at modtage.
Hun er den levende regnbue, der forbinder alle dele af os og minder os om, at vi allerede er hele — vi skal blot træde ind i lyset for at se det.

bottom of page